Beskæftigelsen blandt den fastboende befolkning
Figur 3 og figur 4 viser beskæftigelsens branchefordeling i 2011 for henholdsvis mænd og kvinder i den fastboende befolkning. Det fremgår tydeligt af figurerne, at der er markante forskelle i, hvilke brancher kønnene er beskæftiget inden for. Således er over 60 pct. af de beskæftigede kvinder ansat indenfor det offentlige, mens det tilsvarende kun var en fjerdedel af mændene. I alle andre brancher er mændene overrepræsenteret og særligt indenfor fiskeriet samt bygge- og anlægssektoren, hvor andelen af beskæftigede kvinder er forsvindende lille.
Figur 3. Beskæftigelsen blandt mænd fordelt på hovedbrancher 2011
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB1 |
Figur 4. Beskæftigelsen blandt kvinder fordelt på hovedbrancher 2011
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB1 |
Det fremgår af oversigt 3, at der er flere mænd end kvinder i beskæftigelse, hvilket dog skal ses i lyset af, at der bor flere mænd end kvinder i landet. I alderen 30-60 år er der ingen større forskelle i kønnenes erhvervsfrekvens, og i den aldersgrupper er kvinderne således lige så hyppigt i beskæftigelse som mændene er. Derimod er der relativt flere mænd end kvinder i beskæftigelse blandt de 20-30-årige og blandt de ældre over 60 år. Laves opdelingen på byer og bygder fremkommer der derimod betydelige forskelle i erhvervsfrekvensen inden for alle aldersgrupper, således at en noget større andel af byboerne er i beskæftigelse sammenlignet med borgerne i bygderne. I gennemsnit var 58 pct. af bybefolkningen over 15 år i beskæftigelse i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for bygdeborgerne var 51 pct.
Af oversigten ses det endvidere, at mænd i gennemsnit optjente en væsentlig højere månedsløn end kvinder, og at den gennemsnitlige månedsløn i byerne ligeledes lå et niveau over månedslønnen i bygderne. Mændene tjente således i gennemsnit ca. 7.000 kr. mere end kvinderne, og byboerne ca. 5.000 kr. mere end bygdeborgerne pr. måned. Denne opgørelse kan dog ikke anvendes en egentlig lønstatistik i traditionel forstand, idet der ikke er inddraget centrale faktorer for løndannelsen såsom arbejdstid, jobfunktion og uddannelsesbaggrund.
Oversigt 3. Beskæftigelse og løn fordelt på køn og bosted 2011
|
|
Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned |
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse |
||||
|
|
Alle |
Byer |
Bygder mm. |
Alle |
Byer |
Bygder mm. |
|
Alle |
24.320 |
21.124 |
3.196 |
24.075 |
24.722 |
19.797 |
|
Mænd |
13.387 |
11.427 |
1.960 |
27.106 |
27.937 |
22.257 |
|
Kvinder |
10.933 |
9.697 |
1.236 |
20.363 |
20.932 |
15.898 |
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB2 |
Figur 5 viser beskæftigelsen i de fire kommuner opdelt efter køn. Figuren angiver dels den gennemsnitlige beskæftigelse pr. måned (det mørkeblå), og dels hvor mange personer, der i alt har været i beskæftigelse i løbet af året (det mørkeblå og lyseblå). De lyseblå områder kan således tolkes som en form for gennemsnitlig arbejdskraftsreserve, der midlertidig er uden beskæftigelse. Det kan bemærkes at denne reserve er relativ lige stor – omkring 25 pct. af det samlede antal beskæftigede i løbet af året – uanset om man sammenligner mellem kommuner eller mellem køn.
Figur 5. Beskæftigelsen fordelt på køn og kommune 2011
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB3 |
I oversigt 4 er antallet af fastboende borgere i beskæftigelse opgjort for de enkelte distrikter og yderligere ned på byer og bygder. Bortset fra enkelte lokale udsving flugter opgørelsen pænt med befolkningstallene i de enkelte distrikter, således at jo flere borgere der er bosiddende i et distrikt, desto flere er i beskæftigelse.
Oversigt 4. Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned i distrikterne
|
|
Alle |
Byer |
Bygder mm. |
|
Hele landet (inkl. områder uden for distriktsindeling) ... |
24.320 |
21.124 |
3.196 |
|
Nanortalik .............................................. |
670 |
486 |
184 |
|
Qaqortoq ............................................... |
1.448 |
1.387 |
61 |
|
Narsaq ................................................. |
749 |
597 |
152 |
|
Ivittuut ................................................. |
14 |
5 |
9 |
|
Paamiut ................................................ |
650 |
596 |
54 |
|
Nuuk ................................................... |
8.048 |
7.918 |
130 |
|
Maniitsoq ............................................... |
1.469 |
1.188 |
282 |
|
Sisimut ................................................. |
2.859 |
2.483 |
375 |
|
Kangaatsiaq ............................................ |
385 |
185 |
200 |
|
Aasiaat ................................................. |
1.362 |
1.299 |
63 |
|
Qasigiannguit ........................................... |
597 |
561 |
36 |
|
Ilulissat ................................................ |
2.235 |
2.049 |
186 |
|
Qeqertarsuaq ........................................... |
349 |
333 |
15 |
|
Uummannaq ............................................ |
1.011 |
576 |
435 |
|
Upernavik .............................................. |
1.039 |
454 |
585 |
|
Qaanaaq ............................................... |
246 |
198 |
48 |
|
Tasiilaq ................................................ |
919 |
669 |
250 |
|
Illoqortoormiut ......................................... |
148 |
142 |
5 |
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB6 |